Johnny English slår til igen anmeldelse: Når slapstick fejler
Ordet slapstick kommer fra det køllelignende instrument bestående af to stykker træ, der kunne bruges til at skabe en dramatisk – og forhåbentlig sjov – høj lyd, når den blev brugt til at slå andre i den italienske underholdnings-teaterkunst.
Det lyder måske ikke ligefrem som om det er den mest komplekse form for humor, men slapstick er svært!
Måske er det derfor, vi ser så lidt af den i moderne komedier, der i langt højere grad lader dialogen bære humoren. For det er ikke alle der kan falde i en bananskræl og få det til at se sjovt ud.
På film kræver det både perfekt timing og visuelt overblik.
Men hvis nogen kan gøre det, så er det Rowan Atkinson.
Den britiske komiker med det karakteristiske gummiansigt har både skabt udødelige slapstick-sketches med den ikoniske Mr. Bean og sylespids dialogbåret humor med Den sorte snog.
Så meget desto mærkeligere er det, at intet af det fungerer i Johnny English slår til igen.
Den tredje omgang spionparodi med Atkinson er en dræbende kedelig og uoplagt omgang falden-på-halen løjer, der mangler alt det, der skal få den slags til at fungere.
Det er svært ikke at mistænke, at de to tidligere films overraskende høje indtjening er den eneste motivation til denne tredje runde forældet James Bond-parodi.
Der er ellers potentiale i Atkinsons Inspector Clouseau-lignende agentfigur Johnny English, der fumler sig igennem missioner for den britiske efterretningstjeneste.
Han føles på alle måder som et levn fra en svunden tid i filmkomedier, men filmskaberne bag Johnny English slår til igen har desværre ikke samme sans for timing og visuelt overblik som deres forbilleder.
Ikke en eneste af de løst forbundne slapstick sketches, som filmen består af, byder på overraskelser, og timingen i de mange jokes er hele tiden lige akkurat skæv nok til at intet er sjovt
Emma Thompson lyser lidt op som fordrukken premierminister, men plottet, der baserer sig om en Elon Musk-lignende skurk er både kedeligt og underligt teknologiforskrækket.
Og så er det næsten smertefuldt at se Rowan Atkinson halvsove sig igennem materiale, som han burde kunne levere perfekt.
Slapstick er svært, så selvfølgelig går det galt, når man ikke engang gør sig umage.
Johnny English slår til igen er cirka lige så doven som dens titel er uopfindsom. Rowan Atkinson kan være sjov, men han er det ikke her.