Hobbyhorse Revolution anmeldelse: Falske heste og ægte passion

Der gik lidt tid før jeg indså hvor stor en passion de finske piger i Hobbyhorse Revolution har for deres hobby.

Det skete nok første gang da to af dem – i teenagealderen – udveksler kæpheste og den ene af dem næsten er ved at græde fordi “…det er så godt at se sin hest blive reddet af en anden.”, mens den anden pige siger at hesten er god, men at den er vild og har brug for at blive reddet lidt til.

Kæphesten altså.

Pigerne ser YouTube-videoer med de bedste trænere så de kan perfektionere deres trin når de rider kæphestene.

De har stalde til kæphestene og går til stævner.

Stævner i kæphest.

Så ja, der var en barriere jeg som anmelder lige skulle over i Hobbyhorse Revolution. Første gang jeg så en af de unge kvinder ride rundt i naturen på en kæphest, var det svært at undertrykke grinet.

Det kunne jeg så passende have dårlig samvittighed over resten af filmen. For de kæphestefans Hobbyhorse Revolution præsenterer er passionerede, kreative og brændende karismatiske unge kvinder.

Det har jeg sgu ingen ret til at dømme.

Den eneste grund til at grine af deres hobby er mangel på forståelse, og det har de mødt rigeligt af.

Også lang tid inden de blev kæpheste-ryttere.

Hobbyhorse Revolution fokuserer på tre af de finske piger: Aisku, Elsa og Alisa. Ingen af dem lægger skjul på at de har et hårdt liv i bagagen.

Men i kæpheste-fællesskabet finder de frirum og fællesskab. For hvis der er noget miljøet omkring kæpheste-ridningen er, så er det fordomsfrit.

Det betyder nu ikke at træningen ikke tages alvorligt. Den temperamentsfulde Aisku – der nok er den meste fascinerende person i filmen, og af samme grund også får mest plads – folder sig ud som benhård træner for de andre.

“Jeg er brutal.com” siger hun grinende når hun tvinger en af sine yngre elever til at tage endnu en runde med kæphesten på trods af ekstrem forpustelse.

Og det er heller ikke fordi det ser nemt ud. Selvom jeg måske umiddelbart ville have troet at kæpheste-ridning ikke var den sværeste sport i verden.

Men når knæene skal løftes højt i danse-lignende elegante trin, samtidig med at fødderne skal se helt perfekte ud, kæphesten skal holdes fast mellem lårene og hestens hoved og seletøj skal holdes oppe – så er det pludselig ikke så simpelt endda.

Du ved at en film har vundet dig over på dens side når du pludselig kan se talentet og skønheden i kæpheste-ridning.

Desværre bliver Hobbyhorse Revolution også en smule for lang. På et tidspunkt begynder de forskellige stævner at smelte lidt sammen, og vi lærer ikke meget nyt om hovedpersonerne.

Men så eksploderer filmen pludselig i en lyrisk scene hvor pigerne rider i naturen til tonerne af Sias Chandelier, og alt er godt igen.

Jeg håber at hobbyen får et endnu større boost af Hobbyhorse Revolution så endnu flere kan tage del i så positivt og kreativt et fællesskab.

Hvem der bare var finsk teenage-pige istedet for dansk mand i 30’erne. Men ville nogen mon opdage hvis jeg startede en lille privat kæpheste-stald og begyndte at øve?

Og hvem fanden har i øvrigt ret til at dømme andres passion?

Hobbyhorse Revolution fejrer inklusion, kreativitet og fantasi. Den er humoristisk, oprigtig rørende og skabt af 110% girlpower.