Det tredje mord anmeldelse: Rigtigt og forkert

En film, der for alvor kan få sit publikum til at overveje, hvad der er rigtigt og forkert – også uden for biografsalen – må næsten per definition være en god film.

Sådan en film er Det tredje mord.

Det virker ellers umiddelbart så ligetil.

En mand slår en anden mand ihjel og brænder liget. Det er da forkert, ikke? Men situationen kompliceres hurtigt, da manden nu står overfor Japans voldsomste strafudmåling: dødsstraffen.

I Japan går over 80% af befolkningen ind for dødsstraf, men os europæere er ikke helt så begejstrede.

Advokaten Shigemori er heller ikke så begejstret for dødsstraf til den tilståede morder Misumi. Ikke nødvendigvis fordi han er imod dødsstraf, som fordi han er hyret som Misumis forsvarer.

Shigemori er en af den slags dygtigt kyniske forsvarere, der ikke er så interesseret i om klienten fortjener sin straf eller ej, som han er i, at de går fri. Han finder altid en indgang til sine sager, der får klienterne til at se ud som om, de ikke havde anden udvej end mord.

‘Du er en af den slags advokater, der gør, at forbrydere ikke indser deres egen skyld’ får Shigemori flere gange at vide.

Men Shigemoris nye klient er mere kompliceret. Det er noget ved hans historie og hans opførsel, der ikke helt stemmer. Er han i virkeligheden uskyldig, selvom han har tilstået?

Inden længe er Shigemori mere interesseret i sandheden om sin klient, end han er i, at han går fri.

Det er første overraskende drejning i instruktør Hirokazu Kore-edas nye film Det tredje mord. En kriminalfortælling, der gør sit bedste for at undergrave både publikums virkelighedssans og ikke mindst deres moralske kompas.

Støt og roligt væver Kore-eda publikum ind i et væv af løgn og usandheder, indtil koncepter som retfærdighed og sandhed efterhånden virker som sære konstruktioner.

Gennem en tilsyneladende relativt simpel kriminalhistorie får Kore-eda gravet dybt ned i ekstremt tunge temaer.

Fortjener nogle mennesker at dø? Er retfærdighed overhovedet noget, der findes, og har mennesker i så fald indflydelse på det?

Det lyder tungt – og er det på mange måder også – men Kore-edas drager med sin elegante filmiske sans publikum ind i fortællingens komplekse net, indtil det ikke er muligt at se en vej ud.

Kore-eda har både skrevet, instrueret og sørget for den mageløse billedside, der hæfter den filosoferende fortælling fast i en poetisk detaljerig realisme.

Resultatet er en dragende film, der ikke kan undgå at prikke til publikums egne forestillinger om koncepter som retfærdighed og sandhed.

Det tredje mord udnytter filmkiggeres naturlige lyst til svar til at sende sit publikum ud på gyngende moralsk grund.

I Kore-edas verden er intet sort og hvidt, og hvis nogen holder øje med os fra oven, så er det en iskold og ufølende gud.

Det tredje mord er en dybt fascinerende filmoplevelese, der går direkte i kødet på nogle af livets allerstørste spørgsmål, men som altid hos Kore-eda findes poesien i detaljerne.