Den utrolige historie om den kæmpestore pære anmeldelse: Et saftigt eventyr

Når du tænker på dansk film, er det muligvis ikke animation der dukker først op.

I snakken om animerede klassikere er det nok oftest de udenlandske eksempler der popper frem. Sandsynligvis noget fra Disney.

Men giv det lige en chance mere. Der er sandsynligvis en dansk animationsfilm der har en plads i dit hjerte.

Hvilken film det er vil nok være forskelligt fra generation til generation. Måske er det Fyrtøjet, Cirkeline, Bennys badekar, Cykelmyggen Egon, Valhalla, Fuglekrigen, Jungledyret Hugo eller Terkel i knibe?

Uanset hvad, så er der nu en ny animationsfilm der slutter sig til rækken af danske klassikere.

Den utrolige historie om den kæmpestore pære er helt fantastisk.

Når dansk animation er bedst rummer det en personlighed og en galskab der simpelthen ikke findes i de store internationale produktioner. Hvor Disneys film er runde og bløde, så er de bedste danske animationsfilm kantede og lidt farlige.

I Bennys Badekar er det psykedeliske barbrystede havfruer. I Den utrolige historie om den kæmpestore pære er det en ensom ubådskaptajn og små sørøverspøgelser.

Men det hele starter ellers mere fredeligt.

Sebastian og Mitcho er bedste venner der bor i Solby. Af uvisse årsager er de henholdsvis en elefant og en kat omgivet af mennesker. Men det er der nu ikke nogen der tager sig af i den lille idylliske havneby.

Idyllen er det især den elskede borgmester J.B. der står bag. Men en dag forsvinder han sporløst, og den aggressivt egoistiske Viceborgmester Kvist træder i hans sted.

Kvist får hurtigt opført et rådhus så højt at det henlægger Solby i evig skygge. Og så er gode dyr rådne.

I hvert fald lige indtil Mitcho og Sebastian får fingrene i en flaskepost fra J.B. der tilsyneladende er strandet på den mystiske ø kaldet…ja, Den Mystiske Ø.

I flasken er også et frø der hurtigt vokser sig til en kæmpestor – og saftig – pære.

Inden længe har Mitcho og Sebastian begivet sig til havs i pæren på jagt efter Den Mystiske Ø sammen med den venlige videnskabsmand Professor Glykose.

Og mere nægter jeg at afsløre, for Den utrolige historie om den kæmpestore pære byder på den ene fantasifulde overraskelse efter den anden i en slags road-movie på vandet.

Den var i hvert fald overraskende for mig. Jeg har nemlig aldrig læst børnebogen af Jakob Martin Strid som filmen er baseret på.

Det er til gengæld nemt at mærke Strids ånd i filmen. Her er en utøjlelig fantasi, og en gal, men også på mange måde uskyldig og godsindet humor, der vil ramme lige klart hos både børn og voksne.

Samtidig har A. Film, Einstein Film og Nordisk Film ramt plet i overførslen af Strids karakteristiske streg til 3D. Det ville jeg ellers have troet næsten umuligt. Figuranimationen er enkel, men udtryksfuld.

Men det mest overraskende ved filmens visuelle side er nu alligevel de næsten lyriske øjeblikke af stor skønhed der pludselig bobler op gennem overfladen.

Her løfter computeranimationen simpelthen historien til helt nye niveauer.

Det er fantastisk i sig selv, men kombineret med et galleri af helt geniale bifigurer så løfter Den utrolige historie om den kæmpestore pære sig til et endnu højere niveau.

For folk der endnu ikke har mødt persongalleriet i bogen, har jeg næsten ikke lyst til at afsløre dem. De skal mødes i biffen.

Jeg vil nu alligevel lige udpege Professor Glykose med stemme af Peter Frödin. Med sine små evigt positive bemærkninger truer han simpelthen med at løbe med filmen.

Hvis det da ikke lige var fordi han er omgivet af en hær af mindst lige så elskværdige figurer.

Samtidig er her en understrøm af både satire og livslektioner. Ideer om venskab, familie og selvtillid stråler gennem filmen, men tager aldrig fokus fra det kulørte univers.

Det hele fuldendes med virkelig vellykket og original musik af Fridolin Nordsø.

Skaberne af Den utrolige historie om den kæmpestore pære bør være stolte. De har skabt en film der nemt kan tage plads blandt det bedste dansk animation nogensinde har budt på.

En ny generation har fået deres klassiker.

Den utrolige historie om den kæmpestore pære bobler over af overskud, fantasi og en ægte sans for eventyr. Jeg glæder mig allerede til at se den igen.