Reformisten anmeldelse: De ufrie
‘Det er som om, alle er så ufrie’ siger Sherin Khankan i et sjældent øjebliks frustration.
Khankan er hovedperson Marie Skovgaards dokumentar Reformisten, og det er sådan set ikke så mærkeligt, hvis hun føler sig omgivet af mennesker, med en noget mere låst tankegang end hendes egen.
For Khankan kæmper nemlig med at reformere den næststørste religion i verden, Islam, indefra.
Og som Reformisten viser, er den opgave sjovt nok ikke så ligetil.
Reformisten følger især Khankans arbejde med først at åbne, og derefter drive, en moske, hvor kvinder skal have mulighed for at agere imamer.
Kvindelige imamer er egentlig kun toppen af isbjerget på Khankans progressive læsning af Koranen, der sætter kvinders rettigheder og tolerance højt på dagsordenen.
Den ukuelige Khankan higer efter et mere moderne islam og allerede tidligt i filmen, har hun faktisk held med at få åbnet en af Europas første moskeer ledet af kvindelige imamer midt i København.
Men det betyder ikke kampen er overstået.
Mens hun vejleder kvinder, der ønsker godkendte muslimske skilsmisser for at komme ud af voldelige forhold, og forsøger at holde styr på sit bagland, presses Khankan og moskeen fra alle sider.
På den ene side kæmper hun mod et tusindårigt patriarkalsk system, repræsenteret af alt fra lærde islam-eksperter til vrede unge mænd. På den anden side møder hun modstand fra hurtigtvoksende islamofobi.
Det er gribende at følge ildsjælen Khankan i den – næsten – umulige kamp. Også selvom det hele kan virke noget omsonst fra et ikke-troende perspektiv.
Men Khankan tror, både på islam og på sin sag, og den konflikt skaber nogle af de bedste øjeblikke i Reformisten.
For hvordan argumenterer man for, at en ældgammel religiøs tekst rummer plads til moderne tolerance og menneskerettigheder, uden at være lige så subjektiv som de mere traditionelle læsninger af materialet?
Instruktør Marie Skovgaard får elegant skitseret denne centrale konflikt, også selvom hun aldrig for alvor går i dybden med den.
Det samme gælder for portrættet af Khankan, der nok gør det klart, hvor engageret hun er, men aldrig helt får givet svar på, hvor engagementet kommer fra.
Men det er sådan set heller ikke nødvendigt, når filmen i sin rørende slutning slår fast, hvor stor en forskel Khankans umådelige arbejde kan gøre.
Også selvom hun er omgivet af ufrie.
Reformisten er et overbevisende portræt af en glødende ildsjæl, der kæmper indædt for at bringe sin religion med ind i nutiden.