Stor som en sol anmeldelse: Egoer som himmellegemer

Der er et eller andet med himmellegemer i musikken hos The Minds of 99.

Stjerner på himlen, solkongen, og nu hedder dokumentarfilmen om den 5 mand store danske musikgruppe sgu også Stor som en sol.

Og at dømme ud fra filmen er stjerner og planeter måske også den eneste kategori, der er gigantisk nok til at fungere som metafor for de populære musikeres egoer.

For de er fandeme store.

Sådan er det jo gerne med bands – og vel sådan set med kunstnere generelt – at det dybe dyk de skal lave ned i deres eget kunstneriske univers også kan gøre dem lidt opblæste og navlesniffende.

Det er The Minds of 99 tit i Stor som en sol.

Det er i øvrigt det, de gerne vil være, altså store som en sol, forklarer frontmand Niels Brandt, der stjæler meget af filmens opmærksomhed – det har frontmænd det jo med at gøre.

The Minds of 99 har nemlig et ublufærdigt ønske om et enormt publikum. Brandt vil hellere have en enkelt stjerne i anmeldelserne og et kæmpe publikum, end omvendt.

Stor som en sol anmeldelse
Foto: REEL Pictures

Der er nu nok ikke de store chancer for, at anmeldelserne bliver dårlige lige foreløbig. Til det skiller The Minds of 99 sig for meget ud på den danske musikscene med de lyriske tekster og genrevridende musikalitet.

Alt sammen produkter af de førnævnte enorme egoer.

Og det viser Stor som en sol ganske fint.

Debuterende dokumentarinstruktør Kasper Kiertzner har en imponerende sans for det visuelle – om det er i de klassiske optagelser i musikstudiet eller de mere iscenesatte blik ind i Brandts sind.

Et imponerende flot lyddesign hjælper også med til at skabe en af de sjældne danske dokumentarfilm, der for alvor er værd at se på et stort lærred.

Men det er ikke helt nok til at forvandle Stor som en sol til mere end en solid, men ret regulær, musikdokumentar.

Stor som en sol anmeldelse
Foto: REEL Pictures

Den centrale konflikt – har Niels Brandt fået det for godt til at lave musik? – er ikke helt stærk nok til at bære filmens til tider storladne stil.

Fantasiuniverset, der lukker publikum ind i Niels Brandts tanker i en ensom landejendom, veksler mellem oprigtigt betagende billeder og mere akavet lommefilosofiske og psykologiske betragtninger.

Bedre går det i de afslappede dele, hvor filmen bare hænger ud med gruppen, og så selvfølgelig live-sekvenserne, der for alvor viser, hvorfor The Minds of 99 er noget specielt.

Men selvom fans nok vil få mest ud af Stor som en sol, så er den alligevel også en underholdende rumrejse til et solsystem af planet-store egoer for alle os andre.

Stor som en sol er en af de sjældne musikdokumentarer, der for alvor er værd at se i biografen, også selvom fans af The Minds of 99 nok vil få mest ud af den.

4 af 6 stjerner anmeldelse