Star Wars skurk Supreme Leader Snoke
Copyright Lucasfilm

Første billede af Star Wars skurk Supreme Leader Snoke i kød og blod

Endelig får vi det første rigtige kig på den nye Star Wars skurk Supreme Leader Snoke. Det er Making Star Wars der bringer det første billede af Snoke i levende live.

Allerede i Star Wars: The Force Awakens mødte vi Snoke. Der deltog den mystiske skurk dog kun i form af et enormt hologram. Tidligere har vi også set Snoke som legetøj. Nu kan vi så for første gang se Snoke som han vil optræde i den kommende Star Wars: The Last Jedi.

Snoke spilles også i den nye film af Andy Serkis ved hjælp af performance-capture teknologi. Heller ikke i det nye billede udstråler den mystiske Snoke store mængder hyggeonkel stemning. Men om han vil blive ligeså ikonisk som sin onde forgænger, Kejser Palpatine, er svært at spå om.

Det nye billede har gjort sin entre som samlekort i appen Topps Star Wars: Card Trader der byder på en række digitale samlekort. Se mere til Snoke den 13. december i år når Star Wars: The Last Jedi har premiere i de danske biografer.