Game of Thrones
Copyright Disney/Lucasfilm

White walkers og jedis?

Som om folk ikke allerede klagede rigeligt over dødsfald i den nyeste Star Wars-film, Star Wars: The Last Jedi. Nu skal Skaberne af Game of Thrones-serien stå bag en ny række af Star Wars-film.

Filmene bliver hverken del af Star Wars-episoderne eller del af Rian Johnsons kommende trilogi af film. Det står heller ikke klart, hvor mange film de to filmskabere kendt fra HBO skal stå bag.

De fans, der hadede The Last Jedi for sin utraditionelle behandling kan nok godt begynde at ryste i bukserne. Lederen af Lucasfilm, Kathleen Kennedy, roser de to mænds evne til at skabe komplekse karakterer og mytologi, og håber at de vil skubbe Star Wars i en ny retning.

En ting er i hvert fald sikkert: vi kan godt berede os på, at se Star Wars hvert eneste år frem til vi alle sammen dør. May the force be with you!