Natalie Portman og Sci-fi mystik i første Annihilation trailer

0

Første Annihilation trailer: Den nye film af instruktøren bag Ex Machina

Så er den første Annihilation trailer klar, og den byder på kryptiske billeder og ildevarslende stemning. Annihilation er den nye film af Alex Garland, instruktøren bag den populære og kritikerroste science fiction-film Ex Machina. Filmen har Natalie Portman i hovedrollen.

Filmen er baseret på forfatter Jeff VanderMeers tre Southern Reach-bøger. De handler om en hemmelig efterretningstjeneste der foretager ekspeditioner i et område kaldet Area X. Area X er en forladt del af USA som langsomt overtages af den vilde natur, men tilsyneladende lurer der mere mystiske ting derinde.

Annihilation får dansk premiere 22. februar 2018.