Ny Mordet i Orientekspressen trailer: Kenneth Branaghs overskæg stjæler opmærksomheden

0

Ny Mordet i Orientekspressen trailer tager dig med på en stjernebesat togtur

Så er der en ny trailer til Kenneth Branaghs kommende version af Mordet i Orientekspressen. Den nye Mordet i Orientekspressen trailer byder på mere action end tidligere og et overvældende overskæg.

Det er Kenneth Branagh der instruerer den nye version af Agatha Christies klassiske kriminalfortælling. Han spiller også den berømte detektiv Hercule Poirot i historien om 13 fremmede og et mord ombord på Orientekspressen. Den oprindelige historie ser ud til at have fået sig et lidt action-pep i den nye trailer.

Branagh har samlet et væld af stjerner til den nye film. Fra de nyere som Josh Gad og Daisy Ridley, til de mere garvede som Johnny Depp, Michelle Pfeiffer og Judi Dench.

Om filmen lever op til Agatha Christies arv, og om Kenneth Branaghs overskæg er et af de bedste på film nogensinde, kan du se den 23. november i år når filmen har dansk biografpremiere.