Første Maze Runner 3: The Death Cure trailer inviterer tilbage i labyrinten

0

I den første Maze Runner 3: The Death Cure trailer skal der brydes ind i labyrinten

Den tredje film i Maze Runner sagaen har været længe undervejs. En ulykke efterlod nemlig hovedrollen Dylan O’Brien med alvorlige skader der forsinkede produktionen. Nu får vi endelig det første kig på den store finale i den første Maze Runner 3: The Death Cure trailer.

Traileren byder på masser af action og teaser skæbnesvangre valg og hemmeligheder. Bogfans er selvfølgelig på forkant med overraskelserne. James Dashners bog udkom nemlig allerede i 2011.

Maze Runner 3: The Death Cure er afslutningen på fortællingen, men det betyder ikke at muligheden for flere Maze Runner film er udtømt. James Dashner har nemlig også skrevet to bøger der går forud for de film vi allerede har set.

Om der kan findes en kur mod døden, eller om døden er en kur, kan du se i de danske biografer den 25. januar 2018 når Maze Runner 3: The Death Cure har premiere.