Første Pacific Rim 2: Uprising trailer

0

Flere kæmperobotter mod flere kæmpemonstre i den nye Pacific Rim 2: Uprising trailer

Endelig får vi det første rigtige kig på John Boyega i efterfølgeren til Guillermo Del Toros Pacific Rim. Den nye Pacific Rim 2: Uprising trailer byder ikke overraskende på en god mængde robot-mod-monster-action.

Boyega spiller Jake Pentecost, søn til Stacker Pentecost – der blev spillet af Idris Elba i den første film. Kaijuerne har tilsyneladende udviklet sig til nye farligere former. Derfor må han slå sig sammen med Mako Mori – igen spillet af Rinko Kikuchi – og nykommeren Nate spillet af Scott Eastwood. Sammen må de styre deres Jäegers – kæmperobotterne fra den første film. Til sejr.

Det er Steven S. Deknight der har overtaget instruktørstolen fra Guillermo Del Toro. DeKnight har tidligere stået bag bl.a. Spartacus-serien.

Pacific Rim 2: Uprising får dansk premiere 22. marts 2018.