Dagens julefilm: Scrooged (1988)

Scrooged
Copyright Paramount

Derfor skal du se den

Dagen julefilm Scrooged er oprigtigt talt lidt af et biluheld, men et fascinerende og underholdende et af slagsen. Kun i 1988 kunne denne udgave af Charles Dickens udødelige A Christmas Carol være blevet lavet.

Filmens store trækplaster er selvfølgelig Bill Murray som den opdaterede udgave af Scrooge, Frank Cross. Cross er TV-chef og selvfølgelig både mega-egoist og kynisk af helvede til. Men det skal tre ånder nok få lavet om på.

I 1988 var Bill Murray stadig hovedsageligt berømt fra sin rolle som Peter Venkman i Ghostbusters, og af samme grund har Scrooged en række hårdt pumpede special effects, og en halv-gotisk stemning i stil med Tim Burtons Beetlejuice fra samme tidspunkt – komplet med Danny Elfman Soundtrack.

Men effekter og gakkede påfund smelter aldrig rigtigt sammen i Scrooged, hvor Murray leverer en af sine køligste præstationer. Tonen svinger simpelthen for meget, selvom der da også er sjove scener. Den mystiske blanding gør til gengæld filmen værd at se i sig selv.

Julefaktor

Julefaktoren er overfladisk i top. Det er jo trods alt en filmatisering af Dickens geniale fortælling. Julestemningen indfinder sig dog aldrig helt i den lidt mærkelige film, der bl.a. lader Tiny Tim være et traumatiseret barn, der har set sin far dø.

Det skyldes ikke mindst at den endelige scene, hvor Cross selvfølgelig indser julens glæder, er en bizart improviseret monolog af Murray, der mest af alt virker som om han er ved at bryde sammen for åbent kamera.

Der er nu alligevel glæder at finde i den rodede film. De traditionelle effekter er ekstremt vellykkede, og holder imponerende godt selv den dag i dag. Selvom Murray ikke er på toppen, er han jo trods alt stadig Murray, og især i filmens første halvdel gør han det godt som den uudholdelige yuppie-Scrooge.

Samspillet mellem Murray og en anden 80’er darling Karen Allen er også med til at bringe det hjerte ind i filmen. Men den forbliver alligevel en underligt kølig julefilm.

Netop derfor er den værd at se.

Bonus-info

Måske have Murray brug for lidt varme på settet. I hvert fald er alle Murrays virkelige tre brødre med i filmen – den ene spiller endda hans bror i filmen.

Læg også mærke til filmens slutning, hvor Murray går fuldstændig ud af sin karakter, og i stedet citerer Little Shop of Horrors, som han havde medvirket i 2 år forinden. “Feed me, Seymour, feed me!”.

Det er prikken over i’et på en af de måske mærkeligste mainstream julefilm. En film der kunne have været langt bedre, men som måske er mere interessant netop fordi den er så mærkværdig.